Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA Esbjerg søger lagermedarbejder til deltidsstilling

Kan du se fordelene ved et deltidsjob, hvor du:

  • Arbejder i Danmarks største detailhandler inden for møbler og boligindretning?
  • Har ansvaret for at vores kunder får den bedst mulige service ved udlevering af varer?
  • Udvikler dig både personligt og fagligt i et stærkt socialt sammenhold med dine kollegaer? 

Så har vi måske jobbet til dig! Til ILVA Esbjerg søger vi lige nu en deltidsmedarbejder til vores lager, som er praktisk orienteret, har hænderne skruet rigtigt på, og som kan tage fat. Arbejdstiden er ca. 8 timer om ugen og vil primært ligge i weekender og hverdagsaftener.

Struktureret og serviceminded
Som lagermedarbejder får du en travl og udfordrende hverdag, hvor du er med til at varetage vores interne lagerfunktion i bolighuset. Lageret er vigtigt for den daglige drift af bolighuset, og du vil som lagermedarbejder komme til at varetage flere forskellige opgaver. Du skal bl.a. tage imod varer, samt udlevere varer til kunder, ligesom du også vil være med til at sikre, at der er orden og system på lageret.

Kan du tage fat og har du et højt drive?
For at få succes i jobbet er det en forudsætning, at du: 

  • Har overblik og god ordenssans
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er imødekommende og serviceminded 
  • Har flair for IT-systemer 
  • Har god fysik, da løft også vil være en del af jobbet
  • Er praktisk orienteret og kan samle møbler
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og kender til vigtigheden af at overholde aftaler

Det er en fordel, men ikke et krav at du har erfaring fra lignende stilling, samt at du har truckkort.

Bliv del af en stor organisation
Kan du matche ovenstående, tilbyder vi til gengæld et spændende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor karrieremulighederne er mange, og hvor vores målsætning er at skabe en forretning, som medarbejdere og kunder er glade for at komme i.    

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Send ansøgning" nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte møbelchef Mathias Baun Sørensen på 88 17 98 53.

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning allerede i dag!

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Arbejdssted

Stormgade 133, 6715 Esbjerg

Stillingstype

Lagermedarbejder

Ansøgningsfrist

24.07.2018

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

02.07.2018

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.