Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA søger en grafisk design praktikant til Danmarks mest inspirerende boligunivers!

Hos ILVA søger vi netop nu en kreativ og dygtig grafisk design praktikant, som med sine grafiske evner kan bidrage til udvikling af ILVA-konceptet, så vi fortsat står som danskernes foretrukne bolighus og et af de stærkeste boligbrands på markedet.

Allround grafiker-praktikant med flair for digitale medier
I stillingen som grafisk design praktikant får du en travl og udfordrende hverdag, hvor du får medansvar for at udtrykke ILVA-konceptets budskaber på grafisk vis samt sikre, at alt grafisk materiale til enhver tid afspejler den overordnede designlinje. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt inden for grafiske og digitale opgaver, men med hovedvægt på online grafik til ILVA Sverige. Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Grafik til ILVA.se, sociale medier og webbanner kampagner
  • Ugentlig udarbejdelse af nyhedsbreve til Sverige
  • Optimering af ILVA.dk og ilva.se, opbygning af brandsider mm.
  • Udarbejdelse af plakater og kataloger

Den digitale platform vil være omdrejningspunkt for mange af dine opgaver, og vi søger derfor dig, som lever online og følger med, når nye medier spirer frem. Du skal kunne bidrage til, at ILVA har fingeren på pulsen, når det gælder grafisk udformning. For at få succes i praktikforløbet, er det endvidere en forudsætning, at du:

  • Er i stand til at sikre synergien fra offline medier til online medier
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og stiller høje krav til kvalitet
  • Er omhyggelig, har øje for detaljen og tager ejerskab i dine opgaver
  • Er kreativ og har blik for signalerne i tiden
  • Trives i et miljø med højt tempo, er vant til at arbejde med deadlines – og især ved, hvad det vil sige at levere til tiden

Vi forestiller os, at du læser multimediedesign, grafisk design eller lignende og mestrer Adobepakken (Photoshop, Illustrator og InDesign), idet det er disse programmer, som du kommer til at arbejde i.

Er du vores nye dygtige grafikerpraktikant?
Kan du matche ovenstående, tilbyder vi til gengæld et spændende praktikforløb hos Danmarks største bolighus-koncern, som foruden ILVA også ejer IDEmøbler. En koncern med vækst og udvikling på dagsordenen, og hvor vores målsætning er at skabe en forretning, som medarbejdere og kunder er glade for at komme i. Du bliver en del af et team med seks passionerede og engagerede kollegaer og får muligheden for at prøve kræfter med forskellige grafiske opgaver.

Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen, alt efter hvordan det passer med dit studie. Opstart er omkring august/september 2017 og helst 4 måneder frem. Praktikken er ulønnet og finder sted på vores hovedkontor i Sabro, lige uden for Aarhus. Du får betalt frokostordning.

Lyder praktikken som noget for dig, så send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg".

Vi holder samtaler løbende og lukker annoncen, så snart den rette kandidat er fundet. Så send os din ansøgning allerede i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Praktikant

Ansøgningsfrist

17.04.2017

Startdato

01.08.2017

Oprettet

01.03.2017

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.