Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA Odense søger ambitiøs og dedikeret afdelingsleder til Boligtilbehør

Kan du se fordelene ved et job, hvor du:

  • Bliver en del af Danmarks mest inspirerende bolighus?
  • Arbejder med de nyeste boligtrends, inspirerer og hjælper kunden med at skabe et personligt hjem?
  • Får en afvekslende arbejdsdag med masser af personlig kundekontakt?
  • Udvikler dig både personligt og fagligt i et stærkt socialt sammenhold med dine dygtige kollegaer? 
  • Bliver en del af ledergruppen i butikken?


Så har vi måske jobbet til dig! Hos ILVA Odense er vi lige nu på udkig efter en smilende og serviceminded leder til boligtilhørsafdelingen. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden følger butikkens åbningstider og inkluderer derfor også weekendarbejde.


Kundens behov – din opgave!

Som afdelingsleder for Boligtilbehør får du en udfordrende arbejdsdag med masser af kundekontakt, opsøgende salg samt lederansvar for afdelingens ansatte. Med en placering forrest i butikken spiller du og dit team en vigtig rolle ift. at byde kunderne velkommen og sørge for, at de får den bedste hjælp og service. Vi lægger stor vægt på at give kunderne en god oplevelse i butikken, hvor de altid får den rette vejledning til netop deres behov.

Som afdelingsleder, tilbyder vi dig både drift- og personaleansvar, hvorfor det er altafgørende, at du er synlig og aktiv i butikken, kan skabe gejst og motivation blandt dine medarbejdere - og ikke mindst har lysten til at gå forrest som det gode eksempel for dine kollegaer.

Dine primære opgaver er salg og vejledning, og samtidig får du medansvar for butikkens generelle drift og resultater. I jobbet vil du komme til at håndtere en bred vifte af opgaver, og det er derfor vigtigt, at du trives i et tempofyldt miljø og formår at holde hovedet koldt. Foruden dine primære gøremål, er du ansvarlig for, at afdelingen altid er indbydende og salgsklar, hvilket indbefatter opgaver som kampagneforberedelse i butikken, lagerdisponering samt dekoration af afdelingen. Endvidere indeholder jobbet også daglig ledelse af de øvrige ansatte i afdelingen, samt generel ombygning og salgsoptimering af hele afdelingen.

Vi søger en afdelingsleder som:

  • Motiveres af at sælge og af at have medansvar for butikken.
  • Interesserer sig for og har flair for trends og boligindretning.
  • Har ledererfaring og ved, hvad det vil sige at lede igennem mennesker.
  • Er konkurrencemenneske, brænder for at sælge og nå sine mål samt skabe de bedste resultater.
  • Har god ordenssans og kan håndtere en travl hverdag med mange gøremål.
  • Har gode samarbejdsevner, er positiv og imødekommende.
  • Er udadvendt og engageret, og som kan tage initiativ og desuden arbejde selvstændigt.


Bliv del af en stor organisation

I ILVA Odense bliver du en del af et hold på 26 friske kollegaer fordelt på to etager, som hver dag arbejder målrettet for at være kundernes foretrukne bolighus. Vi jagter de gode salgsresultater og vægter samtidig samarbejde, fællesskabet og et godt grin i hverdagen. 

Som en del af IDdesign a/s og med et landsdækkende butiksnetværk tilbyder vi en lang række af karrieremuligheder. Hos os har vi fokus på interne karriereveje og udvikling, og vi arbejder målrettet for at vejlede medarbejdere med potentiale og ambitioner til en karriere inden for ILVA - måske du har drømmen om at blive butikschef?


Interesseret?

Ønsker du at være med til at give vores kunder en god oplevelse og overgå deres forventninger, når de handler hos ILVA, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg”. Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Arbejdssted

Risingsvej 67, 5200 Odense C

Stillingstype

Afdelingsleder

Ansøgningsfrist

03.05.2017

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

12.04.2017

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.