Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA i Ishøj søger Danmarks bedste deltidssælgere

Brænder du for at sælge, og kan du se fordelene ved et deltidsjob som deltidssælger, hvor du:

  • Udvikler dig både personligt og fagligt i et stærkt socialt sammenhold med dine kollegaer? 
  • Får rig mulighed for at udnytte dine salgskompetencer?
  • Får en attraktiv løn og provision af det, du sælger og dermed kan påvirke din egen løn?


Danmarks største ILVA bolighus, ILVA i Ishøj, søger lige nu deltidssælgere. Du bliver tilknyttet et produktområde som eksempelvis møbelafdelingen eller senge/havemøbler/spiseborde.

Arbejdstiden er ca. 10 timer om ugen med vagter 2 ud af 4 weekender. Vagterne kan også ligge om eftermiddagen på hverdage, og der vil være mulighed for ekstra vagter i forbindelse med ferieperioder.

Kundens behov – din opgave
Som deltidssælger får du en travl og udfordrende hverdag, hvor din vigtigste opgave er salg og vejledning. I stillingen som deltidssælger er du også med til at sikre, at bolighuset altid fremstår salgsklart. Vi lægger stor vægt på at give kunderne en god service, når de besøger vores butik, og at de altid oplever, at de kan få den hjælp og vejledning, de har brug for.

Du er en passioneret sælger, og det er altafgørende, at du har erfaringen og kompetencerne, og at du motiveres af de gode resultater og af at give kunderne en god salgsoplevelse. Du vil indgå i et stærkt team af gode sælgere, der brænder for deres job, og hvor vi arbejder sammen som et hold.

Har du salgsevner og evnen til at skabe tillid?
Som vores deltidssælger, er det en forudsætning for succes i jobbet, at du:

  • Trives med kundekontakt og kan yde en god service
  • Brænder for at sælge og har et kendskab til detailbranchen
  • Er konkurrenceminded og har fokus på at skabe de bedste resultater
  • Er positiv, udadvendt og engageret og kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og kender til vigtigheden af at overholde aftaler
  • Har erfaring fra salgsbranchen. 


Måske er du studerende eller lignende med et ønske om at arbejde deltid. Vigtigst er, at du har både lysten og evnen til at sælge. Det er samtidig væsentligt, at du har mulighed og lyst til at arbejde lørdag-søndag og er villig til at hjælpe yderligere under ferier og lignende.

Bliv del af en stor organisation 
Hos ILVA bliver du en del af en stor, dynamisk organisation, hvilket skaber en positiv ånd og energi hos alle dine kollegaer. Faglighed, troværdighed og ansvarlighed er nøgleværdier for os, og kunden er i fokus i alt, hvad vi gør.  Som en del af IDdesign a/s og med et landsdækkende butiksnetværk, er vi en stor organisation, hvilket åbner op for en række karrieremuligheder. Hos os har vi fokus på interne karriereveje og udvikling, og vi arbejder målrettet for at vejlede medarbejdere med potentiale og ambitioner til en karriere inden for organisationen.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg”

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Industridalen 10, 2635 Ishøj

Stillingstype

Sælger (deltid)

Ansøgningsfrist

15.05.2017

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

24.04.2017

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.