Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Topmotiveret fuldtidssælger søges til spritnyt ILVA bolighus i Esbjerg

Kan du se fordelene ved et sælgerjob, hvor du:

  • Bliver en del af Danmarks mest inspirerende boligunivers?
  • Kommer til at arbejde i en ny butik, hvor du sammen med resten af teamet er med til at sætte rammerne?
  • Arbejder med de nyeste boligtrends og inspirerer og hjælper kunden med at skabe et personligt hjem?
  • Får en afvekslende arbejdsdag med masser af personlig kundekontakt?

Så har vi måske jobbet til dig! Hos ILVA er vi i rivende udvikling, og vi slår snart dørene op til et nyt bolighus i Esbjerg. I den forbindelse søger vi en topmotiveret og resultatorienteret fuldtidssælger, der sammen med resten af teamet skal give kunderne en femstjernet købsoplevelse, når de handler hos ILVA.

Kunden i centrum
Som sælger i ILVA er dine vigtigste opgaver salg og vejledning. Hos ILVA er vi ikke ekspedienter, vi er sælgere, og vi vægter det personlige salg højt. Det betyder, at du som sælger skal ud på gulvet, møde kunderne og hjælpe dem med at finde de rette produkter, der passer til deres behov. Jobbet indebærer desuden driftsmæssige opgaver såsom opfølgning på kunder via mail og telefon, opfølgende salg, vareopfyldning og udpakning, trimning af afdelingen samt sikring af, at bolighuset altid fremstår salgsklart og præsentabelt.

Vi har fokus på produkt- og salgstræning og sørger derfor for, at du kan videreudvikle dit salgstalent samt få inspiration til, hvordan du kan yde kvalificeret og professionel kundebetjening.

Brænder du for at sælge, og er du konkurrencemenneske med et stort K? 
Som vores nye sælger, er det en forudsætning for succes i jobbet, at du:

  • Trives med kundekontakt og formår at afdække kundens behov og rådgive til de bedste løsninger.
  • Er konkurrencemenneske og brænder for at sælge, nå dine mål og skabe de bedste resultater.
  • Er god til at tale i billeder, har en oprigtig spørgelyst og er god til at lytte.
  • Er udadvendt, imødekommende og engagerer dig i arbejdet og dine kollegaer.
  • Er tålmodig og tillidsvækkende, idet køb af møbler kan opleves som en stor beslutning for kunden.

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen og følger butikkens åbningstider, hvorfor weekendarbejde vil være en del af din vagtplan.

Vil du være med til at give vores kunder en femstjernet købsoplevelse? 
Som en del af IDdesign a/s og med et landsdækkende butiksnetværk, er vi en stor organisation, hvilket åbner op for en række karrieremuligheder. Hos os har vi fokus på interne karriereveje og udvikling, og vi arbejder målrettet for at træne og vejlede medarbejdere med potentiale og ambitioner til en karriere inden for organisationen.

Interesseret?
Ønsker du at være med til at give vores kunder en god oplevelse og overgå deres forventninger, når de handler hos ILVA, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg”.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig

Arbejdssted

Stormgade 133, 6715 Esbjerg

Stillingstype

Sælger (fuldtid)

Ansøgningsfrist

25.08.2017

Startdato

01.10.2017

Oprettet

04.08.2017

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.