Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Ambitiøs butikschef søges til spritnyt ILVA bolighus i Esbjerg

Kan du skabe resultater igennem andre? og kan du se fordelene ved et job som butikschef, hvor du:

  • Har det fulde ansvar for butikkens drift og salgsmål?
  • Bliver en del af en spændende proces med butiksåbning og formning af et nyt team?
  • Går forrest på salgsgulvet ligesom du evner at inspirere dine kollegaer til at nå butikkens målsætninger?
  • Bliver en del af Danmarks mest inspirerende og toneangivende boligunivers?
  • Løbende har mulighed for at udvikle dit ledelsesrum gennem vores interne ledelsesprogram?

Så har vi måske jobbet til dig! Hos ILVA er vi i rivende udvikling, og vi slår snart dørene op til et nyt bolighus i Esbjerg. I den forbindelse søger vi en topmotiveret og resultatorienteret butikschef, som skal stå i spidsen for at sikre en positiv udvikling og motivere personalet til at nå fastsatte mål.

Vil du være med til at give kunderne en femstjernet købsoplevelse?
Som butikschef kommer du til at have flere kasketter på. Foruden salg og vejledning af vores kunder får du drifts- og personaleansvar, herunder ansvaret for den daglige ledelse af butikkens fuldtids-/deltidsansatte på 18 medarbejdere. Det er derfor altafgørende, at du er synlig og aktiv i bolighuset, kan uddelegere og følge op og ikke mindst har lysten til at gå forrest som det gode eksempel på salgsgulvet. Du er drevet af at realisere målsætninger og har evnen til at skabe kamp- og salgsgejst blandt dine kollegaer samt inspirere til at nå fælles mål og de bedste resultater. Hos ILVA er kunden i centrum, og vi lægger stor vægt på at give kunderne den bedst mulige vejledning og service, hvilket er en målsætning, du som leder skal være med til at sikre. Jobbet indeholder faste opgaver som bemandingsplanlægning, kampagneforberedelse, afholdelse af performancesamtaler samt opfølgning på nøgletal.

Den succesfulde butikschef hos ILVA:

  • Er konkurrencemindet, brænder for at sælge, nå mål og jagter de gode resultater.
  • Sætter en ære i selv at vise vejen ved at være synlig i butikken og præstere i personligt salg.
  • Er dygtig til at planlægge og følge op på budgetter og nøgletal.
  • Er ansvarsbevidst og fleksibel.
  • Kan skabe retning og formår at kommunikere klart.
  • Har gode samarbejdsevner, er positiv og imødekommende.

For at blive taget i betragtning til stillingen forventer vi, at du har flere års ledererfaring fra detailbranchen og kan dokumentere resultater. Stillingen er fuldtid og følger butikkens åbningstider.

Blev en del af en stor og dynamisk koncern
Som en del af IDdesign koncernen og med et landsdækkende butiksnetværk er vi en stor organisation, hvilket åbner op for en række karrieremuligheder. Hos os har vi fokus på interne karrieremuligheder og udvikling, og vi arbejder målrettet for at vejlede medarbejdere med potentiale og ambitioner til en karriere inden for organisationen.

Kan du matche ovenstående, tilbyder vi til gengæld en spændende lederstilling i en af Nordens førende detailhandlere inden for møbler og boligtilbehør, hvor vi arbejder som et hold, og hvor målsætningen er at skabe en forretning, som både medarbejdere og kunder er glade for at komme i. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og bonusordning. Herudover pensionsordning, helbredsforsikring og attraktive personalegoder.

Vil du med på vinderholdet?
Ønsker du at være med til at give vores kunder en god oplevelse og overgå deres forventninger, når de handler hos ILVA, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Jan Normann på tlf. 52183084.

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg”.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig

Arbejdssted

Stormgade 133, 6715 Esbjerg

Stillingstype

Butikschef

Ansøgningsfrist

25.08.2017

Startdato

01.10.2017

Oprettet

07.08.2017

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.