Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA Aarhus søger topmotiveret deltidssælger

Kan du se fordelene ved et deltidsjob, hvor du:

  • Udvikler dig både personligt og fagligt i et stærkt socialt sammenhold med dine kollegaer? 
  • Arbejder i Danmarks største detailhandler inden for møbler og boligindretning?
  • Får en afvekslende arbejdsdag med masser af personlig kundekontakt?

Så har vi måske jobbet til dig! Hos ILVA Aarhus søger vi netop nu en fleksibel og resultatorienteret deltidssælger til vores møbelafdeling. Arbejdstiden er ca. 10-12 timer om ugen, hvor dine vagter primært ligger om eftermiddagen/aftenen på hverdage samt i weekenden.

Vil du være med til at give kunderne en femstjernet købsoplevelse?
Som deltidssælger får du en travl og udfordrende arbejdsdag, hvor dine vigtigste opgaver er salg og vejledning. Hos ILVA er vi ikke ekspedienter, vi er sælgere, og vi vægter det personlige salg højt. Det betyder, at du som sælger skal ud på gulvet, møde kunderne og hjælpe dem med at finde de rette produkter, der passer til deres behov.  Jobbet indebærer desuden driftsmæssige opgaver såsom opfølgning på kunder via mail og telefon, opfølgende salg, kassebetjening, vareopfyldning og udpakning, trimning af afdelingen samt sikring af, at bolighuset altid fremstår salgsklart og præsentabelt.

Vi har fokus på produkt- og salgstræning og sørger derfor for, at du kan videreudvikle dit salgstalent samt få inspiration til, hvordan du kan yde kvalificeret og professionel kundebetjening.

Har du salgsevner og evnen til at skabe tillid?
Som vores deltidssælger, er det en forudsætning for succes i jobbet, at du:

  • Brænder for at sælge og sætter en ære i at give kunden en femstjernet købsoplevelse.
  • Er konkurrenceminded og har fokus på at skabe de bedste resultater.
  • Er positiv, udadvendt og engageret, og kan tage initiativ og arbejde selvstændigt.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og kender til vigtigheden af at overholde aftaler.

Måske er du studerende, har sabbatår, er en moden profil med et ønske om at arbejde deltid eller noget helt fjerde. Det er en fordel, at du har tidligere erfaring med personligt salg indenfor en lignende branche, dog er det vigtigste, at du har lysten og evnen til at sælge og udvikle dine salgsevner. 

Vil du med på vinderholdet? 
I ILVA Aarhus bliver du en del af et team, som hver dag arbejder målrettet for at være kundernes foretrukne bolighus. Vi drives af salg og at nå de bedste resultater. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi vægter et godt samarbejde i butikken højt og plads til et godt grin i hverdagen. 

Som en del af IDdesign a/s og med et landsdækkende butiksnetværk, tilbyder vi en lang række af karrieremuligheder og vi arbejder målrettet for at vejlede medarbejdere med potentiale og ambitioner til en karriere inden for organisationen.

Vil du være en del af successen i ILVA Aarhus?
Ønsker du at være med til at give vores kunder en god oplevelse og overgå deres forventninger, når de handler hos ILVA, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på ”Ansøg”

Vi holder samtaler løbende, og lukker opslaget når den rette kandidat er fundet, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Arbejdssted

Graham Bells vej 13 C, 8200 Århus N

Stillingstype

Sælger (deltid)

Ansøgningsfrist

13.11.2017

Startdato

24.10.2017

Oprettet

22.08.2017

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.